Storbyferie, adventure-tur og skitur

Når du går på Silkeborg Efterskole, oplever du ikke bare kammerater og nærvær her på skolen. Vi tager også ud af landet. Efterskolerejser er med til at styrke sammenholdet endnu mere og give dig og dine kammerater et efterskoleophold, I aldrig glemmer. Når du bliver så glad for kammeraterne, at du ikke har lyst til at tage hjem i Påskedagene 23. – 29. marts, kan du mod et tillæg tage med til Nassfeld i Østrig på skitur.  Vi rejser alle sammen en uge til Tjekkiet i september og Berlin foråret

Tjekkiet

I september arrangerer vi en efterskolerejse til Tjekkiet for hele skolen. Dette er en efterskolerejse spækket med action samt sjov og udfordrende motion. Prøv fx at

  • løbe i bjergene og nyde den smukke natur
  • rappelle ned ad 35 meter dæmning
  • klatre på sjove, udfordrende baner i naturen
  • køre en mountainbike tur i den kuperede skov
  • køre en bobslædetur

Kort sagt, får du fyldt hele spektret af aktive udfordringer og sjov med dine kammerater fra efterskolen med denne rejse.

Berlin

I foråret rejser med til Berlin, en af Europas kulturelle perler og moderne hovedstæder med historiske såvel som helt nye bygninger. Du kan komme til at opleve:

  • Fernsehturm
  • Parkour midt i Berlin
  • Et stasifængsel med en utrolig historie
  • Det olympiske stadion
  • Brandenburger Tor
  • Det charmerende café- og butiksliv
  • En basket kamp i O2 arena midt i Berlin

Skitur til Østrig – tilbudstur 

Som elev på Silkeborg Efterskole kan du komme på efterskolerejse til Østrig, når vi arrangerer vores årlige skitur. Det er en tur, du melder dig til og selv betaler det meste af. Med alle de tilmeldte elever drager vi ned til sne og sol på de østrigske pister. Om dagen står vi på ski eller snowboard og spiser evt. frokost sammen – i solen forhåbentlig. Om aftenerne har vi spilaftener, laver fælles underholdning og konkurrencer eller måske slapper vi bare af og hyggesnakker.

Del denne side med dine venner Share on FacebookShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedIn