Håndboldlinje for piger
Tag på Silkeborg Efterskoles håndboldlinje med fokus på fællesskab og glæde samt fysisk, teknisk og taktisk træning.
Håndboldlinjen på Silkeborg Efterskole er for dig, som ønsker at udvikle dig både som menneske og i håndboldverdenen.
Du skal elske at spille håndbold, snakke om håndbold og udvikle dig indenfor håndboldverdenen. Det vigtigste er, at du har motivation og lyst til at lære og er åben for nyt, for på håndboldlinjen er der plads til alle.
Vi træner meget og vi spiller også mange kampe mod andre håndbold efterskoler. Drenge- og pigehåndbold linjen fra Silkeborg Efterskole tager flere gange om året afsted på tur sammen til stævner med andre efterskoler i området.
Når vi har kampe på hjemmebane, fylder vi nogle gange vores egen hal med kammerater fra efterskolen og får derved en skøn kulisse til fede håndboldkampe for Silkeborg Efterskole. Vi deltager både i en træningsturnering for efterskoler, i ØM og, hvis vi kvalificerer os, deltager vi i DM for efterskoler.
Passion vigtigere end talentet
På håndboldlinjen indgår du i et struktureret og målrettet træningsmiljø, der tager udgangspunkt i holdet samt dig og dit niveau.
For os er passion vigtigere end talent, og vi forventer derfor, at du er topmotiveret og dybt engageret både i fællesskabet omkring holdet, oplevelser sammen med holdet og i din egen udvikling.
På vores håndboldlinje underviser vi for at dygtiggøre og bevidstgøre hver enkelt elev i de forskellige elementer af håndboldspillet.
Linjen indeholder både legende, pladsspecifikke, tekniske, taktiske og mentale elementer samt teori, samarbejdsøvelser, styrketræning og anden fysisk træning. Vi har fokus på en motiverende træningskultur både som hold og som individualist.
Vi arbejder også med elementer som træneropgaver og forståelse af dommergerningen. I sommerperioden og i det gode vejr flytter vi nogle gange træningen fra hallen og ud i sandet og spiller en masse actionfyldt strandhåndbold.
Som håndboldefterskole er Silkeborg Efterskole et oplagt tilbud for dig, der vil udvikle dit talent og tage del i et nærværende fællesskab.
Bliv bedre til håndbold på efterskole
På håndboldlinjen sætter vi barren højt - både på og udenfor banen. Vi vil gerne give bedst mulige forudsætninger for et langt liv med håndbold som medspiller.
Din forståelse for individets betydning i fællesskabet samt dine håndbold tekniske, taktiske, psykologiske og fysiske færdigheder udvikles gennem hele skoleåret.
Vi træner på linjen 3 gange om ugen à 1,5 time, og der er klubtræning og turneringskampe derudover. Vi træner alle vores linje-træninger i vores egen hal, vi er nogle gange i styrkelokalet i samarbejde med fysiske trænere fra elite-Silkeborg og vi er til tider på skolens egen beachbane. I Klubregi kan du blive udfordret på det niveau, der passer dig, da vores samarbejdsklub har hold på forskellige niveauer, som du kan “spille dig på”. Her er både plads til eliten og til bredden.
Der vil blive evalueret dels på banen, men også ved individuelle spillerudviklingssamtaler.
I den fysiske træning, som varetages i et samarbejde mellem linjelærerne og en fysioterapeut, indgår styrketræning, løbetræning, bevægelighedstræning, motorisk træning og skadesforebyggende træning.
Der er i alle håndbold træninger på SES indlagt et fast målvogter fokus. Som keeper på SES bliver du både trænet individuelt, i samarbejde med medspillerne i forsvaret og i omstillingen til angrebet og som en del af holdet. Hver onsdag er der tilknyttet en målvogter træner, som arbejder med målvogterne både individuelt og kollektivt.
Træningen vil være alsidig og forskelligartet. Silkeborg Efterskole har ligeledes en fysioterapeut tilknyttet til skadesvurdering. Han kommer en gang om ugen.
Håndboldlinjen er både for eliten og bredden
På Silkeborg Efterskole vil alle håndboldlinjeelever kunne leve som semi-professionelle håndboldspillere. På skolen har vi fast 3 træningspas om ugen.
Vi spiller kampe, har styrketræningsprogrammer, har mulighed for en god nattesøvn og får serveret sund og alsidig kost. Rigtig mange af vores elever har lyst til og mod på endnu mere håndbold, derfor har vi et unikt klubsamarbejde med Silkeborg-Voel, der sikrer, at alle, uanset niveau, der også har lyst til at spille håndbold i klub, er sikret dette. Det betyder, at der er mulighed for at få op til 6 træningspas om ugen alt efter niveau og indstilling.
Vi samarbejder desuden med Silkeborg Voel og eliteSilkeborg om et elite setup, hvor håndboldtrænerne/talent trænerne vurderer, hvem der har talentet, niveauet og viljen til at indgå i klubbens elitehold. For de spillere, der udtages til dette, er der ugentlige morgentræninger med eliteSilkeborg og adgang til fysioterapeut og diætist.
Målvogter træning
Fra og med skoleåret 24/25 tilknytter Håndbold linjen på drenge og pige siden Kim Andersen som målvogter konsulent.
Kampe for Silkeborg Efterskole
Håndboldlinjen indeholder både træning og kampe for Silkeborg Efterskole. Når du melder dig til håndboldlinjen, så er det fordi, du elsker at spille håndbold. Du er vild med både træning og kampe.
Vi deltager gennem klubsamarbejdet i turnering i JHF regi på forskellige niveauer, og vi deltager i træningsturnering og -stævner med andre efterskoler. Vi spiller ligeledes med om ØM (Østjysk Mesterskab) og DM.
Mød lærerne på linjen
Maria Vangsgaard
Håndboldtræner