Håndbold efterskole i Silkeborg

Tilmeld dig til håndboldtræning den 15. marts her

Bliv bedre til håndbold med et ophold på Silkeborg Efterskole

Ønsker du et efterskoleophold med fokus på både fysisk, teknisk og taktisk træning så kom til Silkeborg

Formålet med håndboldlinjen!

  • At løfte dit talent til så højt et niveau som muligt
  • At forbedre dig fysisk, teknisk og taktisk
  • At styrke dine individuelle kompetencer gennem personlige målsætninger og træning
  • At fokusere på glæden som drivkraft i træningen

På håndboldlinjen underviser vi for at dygtiggøre og bevidstgøre hver enkelt elev i de forskellige elementer af håndboldspillet. Indholdet indeholder både tekniske, taktiske og mentale elementer samt teori, styrketræning og anden formel fysisk træning. Der vil være fokus på en motiverende træningskultur både som individualist og som hold.
Træningen vil være alsidig og kan udover de specifikke håndboldtræningsøvelser også være en del af den fælles idrætsundervisning med alle skolens elever. Der vil blive evalueret dels på banen, men også ved individuelle spillerudviklingssamtaler.

Håndbold på Silkeborg Efterskole er for både eliten og bredden!
Såfremt håndboldtrænerne, der er tilknyttet Silkeborg Efterskole, vurderer at du har både talentet, samt viljen til at forbedre dig, så vil du blive tilknyttet vores elitehold. For de bedste spillere vil der blive arrangeret ugentlig morgentræning med eleverne på Silkeborg Elite College. For spillerne tilknyttet eliteholdene vil der endvidere være tilknyttet fysioterpeut og diætist, der kan trækkes på i nødvendigt omfang.

Vi har gode samarbejdspartnere!
I et samarbejde mellem skole, Silkeborg-Voel KFUM og BSV College udarbejdes der individuelle træningsplaner for den enkelte spiller. Planerne er forskellige afhængig af elevens niveau og ønsker. De bedste spillere får mulighed for at træne med eleverne fra Silkeborg Elite College hver torsdag morgen. Håndboldlinjen trænes i et samarbejde med læreren fra SES og en træner fra Silkeborg-Voel KFUM. Der er træning 3 gange om ugen i de almindelige skoleuger. Der vil derudover være temadage med kampe samt oplevelser og udfordringer inden for håndboldspillet.

Fysisk træning og styrketræning!

  • Skolen eller klubbens fysiske træner vil udarbejde et specielt program til hver enkelt spiller, der tager tilgodeser den enkeltes udvikling
  • Både skolen og klubben har gode faciliteter til styrketræning
  • På håndboldlinjen er der fysisk træning 2-3 gange ugentligt med individuelle fokusområder
  • Vi afholder løbende tests for at vurdere elevernes udvikling og fastlægge nye mål

Tilbud til alle på hånboldlinjen

  • Gennem sæsonen vil dele af træningen blive overvåget og superviseret af områdets bedste trænere
  • Tilbud om deltagelse i minimum 2-3 stævner i løbet af skoleåret
  • Det tilstræbes hvert år at tilbyde mulighed for et stævne i udlandet
  • mulighed for at træne håndbold i en forening i fritiden. Vi betaler kontingentet

Særlige tilbud for de bedste spillere:

  • Tilknytning af diætist fra EliteSilkeborg, der rådgiver og vejleder spilleren i den levevis, der forventes af en elitesportsudøver
  • Tilknytning til fysioterapeuter fra Silkeborg-Voel KFUM og EliteSilkeborg

Værdier på håndboldlinjen:

  • Skole og sport prioriteres højest i nævnte rækkefølge
  • Samme motivation for fællestime, fællesaktiviteter som til sportstræning
  • Åbenhed for nye fællesskaber
  • Udnyt dine muligheder og kend dine begrænsninger (både psykisk og fysisk)
  • Acceptere forskellige træningskulturer
  • Du kan spille dig af håndboldholdet, men du kan aldrig spille dig af håndboldlinjen
Håndboldlinjen indeholder både træning og kampe for Silkeborg Efterskole
Når du melder dig til håndboldlinjen, så er det fordi du elsker at spille håndbold – du er vild med både træning og kampe, og derfor arrangerer vi også kampe mod andre efterskolder i løbet af dit ophold på SES.
Er du fortsat interesseret i et ophold på Silkeborg Efterskole, og spille en masse håndbold, så er næste skridt at du skal aftale et tidspunkt med os, hvor du kan komme forbi skolen sammen med dine forældre. I kan her se nærmere på forholdene, og vi kan tage en snak om hvilke forventninger vi har til hinanden. Efter I har været på rundvisning, kan du blive tilmeldt efterskolen. Aftal et tidspunkt for rundvisning og samtale her!

Har du spørgsmål til os omkring håndbold eller efterskolen generelt, så er du altid velkommen til at ringe til os på 8682 0399. Du kan også udfylde kontaktformularen og vi vil så vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Video og billeder fra træningen

Vigtig information om håndbold på Silkeborg Efterskole

  1. Du får træning 3 gange om ugen á 1½ time
  2. Du får optimale træningsvilkår både taktisk, fysisk og teknisk
  3. Du får individuel sparring
  4. Du får mulighed for at træne håndbold i en forening i fritiden. Vi betaler kontingentet
  5. Du træner sammen med en masse andre engagerede unge håndboldspillere

Efterskole håndbold i silkeborg

Klik på ikonet

Spiller du håndbold på eliteplan, eller er du bidt af den særlige stemning i håndboldklubben? Der er mulighed for at spille håndbold i forskellige klubber og på forskellige niveauer om eftermiddagen/aftenen. Træneren fra Silkeborg Efterskole – Maria Vangsgaard – hjælper dig med at formidle kontakten til klubberne. Kontingentet betales af Silkeborg Efterskole.

Del denne side med dine venner Share on FacebookShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedIn