Fitness og velvære på Silkeborg Efterskole

Brænder du for fysisk og mental træning, og vil du udfordre dig selv?

Hvorfor vælge fitness- og velværelinjen?

Fitness- og velfærdslinjen er for dig der ønsker at få sved på panden gennem fysisk træning, og samtidig ønsker at arbejde med mentale kick.

Vi har fokus på at arbejde med ”det hele menneske” i undervisningen, og derfor vil du opleve en varieret og mangfoldig undervisning i en række forskellige fitnessprogrammer, der giver dig sved på panden. Samtidig vil du gennem forløbet også få adskillige mentale kick, der både har til formål at give dig gode oplevelser, men også vil give dig de nødvendige redskaber og den mentale træning, der gør dig i stand til selv at arbejde videre med forskellige typer af mentaltræning efter endt ophold.

Vi har på linjen fokus på både teoretiske og praktiske øvelser. Viden om fysisk træning, velvære og mental sundhed er væsentlige elementer på linjen. Så har du lyst til at udfordre dine egne grænser, og være med til at opbygge et stærkt sammenhold med ligesindede, så er Silkeborg Efterskoles fitness- og velværelinjen noget for dig!

Konkrete oplevelser på fitness- og velværelinjen

Tilmelder du dig fitness- og velværelinjen på Silkeborg Efterskole, vil du opleve en alsidig træning i en række forskellige discipliner. Du kommer blandt andet til at stifte bekendtskab med nedenstående:

Styrke- og puls træning ude og inde gennem løb, cirkeltræning, TRX, spinning, mave/baller/lår, trappeløb, udendørs crossfit, kamp, kampsport, zumba, capoeira og individuelle styrketræningsprogrammer.
Mentale kick gennem yoga, vinterbadning, afspænding, wellness, massage og dans.

EkstraPosten har nylig fulgt linjen en helt almindelig dag, og har skrevet en artikel om det. Har du lyst til at vide mere om fitness- og velværelinjen, så er du altid velkommen til at besøge os. Bestil en rundvisning i menuen “Bliv elev”.

Værdier for Fitness- og velværelinjen

  • Skole og træning prioriteres højest i nævnte rækkefølge
  • Samme motivation for fællestime, fællesaktiviteter som til træning
  • Åbenhed for nye fællesskaber
  • Udnyt dine muligheder og kend dine begrænsninger (både psykisk og fysisk)
Er du fortsat interesseret i et ophold på Silkeborg Efterskole, hvor du kan dyrke en masse fitness, få mentale kicks og opleve fællesskabet med en lang række piger, der har samme ønsker som dig, så er næste skridt, at du skal aftale et tidspunkt med os, hvor du kan komme forbi skolen sammen med dine forældre. I kan her se nærmere på forholdene, og vi kan tage en snak om hvilke forventninger vi har til hinanden. Efter I har været på rundvisning, kan du blive tilmeldt efterskolen.

Har du spørgsmål til os omkring Fitness- og velværelinjen eller efterskolen generelt, så er du altid velkommen til at ringe til os på 86820399. Du kan også udfylde kontaktformularen , og vi vil så vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Billeder fra fitnesslinjen

Vigtig information om Fitness og Velværelinjen på Silkeborg Efterskole

  1. Du får træning 3 gange om ugen á 1½ time
  2. Du får optimale træningsvilkår
  3. Du får individuel sparring
  4. Du får udleveret et træningskort med fri adgang til City motion
  5. Du træner sammen med mange andre engagerede unge

city-motion

Klik på ikonet

Du kan bruge dit medlemskort til det lokale fitnesscenter ”City Motion” i din fritid.
Der er også mulighed for at gå til en anden sportsgren i fritiden. Vi betaler kontingentet.

Del denne side med dine venner Share on FacebookShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedIn