Ved U17- og U19-holdenes sæsonafslutningsfest onsdag blev Sammy Skytte og Jeppe Okkels kåret som årets spillere i hver sin årgang.
Jeppe Okkels har i det seneste år gået på Silkeborg Efterskole, hvor han har gennemført 10. klasse, og han fortsætter i SIFs talent-system på Silkeborg Fodbold College efter sommerferien.
Sammy Skytte har gået på Silkeborg Efterskole, men nu netop afsluttet sin handelsskole-uddannelse og træder fra næste sæson ind i førsteholdstruppen som fuldtidsprof.
De to SIF-talenterer er begge fornemme eksempler på store lokale talenter udviklet i SIFs talentudviklingssytem.