Sports- og adventurelinjen på Silkeborg Efterskole

Er du vild med sport og adventure, så læs videre!

Kan du lide at udfordre dig selv? Vil du kombinere naturoplevelser med høj puls? Er du en teamplayer? Så er sports- og adventurelinjen noget for dig…

Fold dit talent ud på sports- og adventurelinjen og i fritiden!

Det kan være, at du allerede nu dyrker en bestemt idrætsgren på motions- eller eliteplan. På efterskolen vil vi støtte op om din træning gennem samarbejde med nogle af landets bedste sportsklubber. Vi betaler dit kontingent og har samtidig frigjort plads på skoleskemaet til din træning.

Det kan du opleve på sports- og adventurelinjen
På Sports- og adventurelinjen vil vi gerne udfordre dig til at afprøve mange forskellige discipliner. Uanset om du spiller bordtennis, er orienteringsløber, dyrker atletik, svømmer, cykler eller noget helt andet vil linjen kunne udfordre dig til at blive en bedre idrætsudøver. Du bliver ikke ekspert på et enkelt område, men du vil møde et alsidigt tilbud, der udfordrer dig, flytter dine grænser og forbedrer din form. På linjen kan du bl.a. møde undervisning i mountainbike, orienteringsløb, adventurerace, kajak, klatring, skydning, boldspil og forskellig samarbejdsøvelser. Du får også undervisning i grundlæggende teori om kost, krop og træning. Vi har fantastiske faciliteter lige uden for døren – og målet er, at du ligesom os vil opleve glæde ved den smukke natur, der omgiver skolen. Teamsamarbejde og styrken ved fællesskabet er nøgleord på linjen. Du vil lære at samarbejde, kommunikere og tager lederskab.

Fold dit talent ud på Sports – og adventurelinjen og i fritiden!

Når du vælger Sports- og adventurelinjen er det muligt at kombinere undervisningen på linjen med træning i en klub. Det kan være, at du allerede nu dyrker en bestemt idrætsgren på motions- eller eliteplan, som du gerne vil fortsætte med, mens du går på efterskolen. På linjen vil vi støtte op om din klubtræning i samarbejde med nogle af landets bedste sportsklubber og tilrettelægge undervisningen sådan, at den supplerer din klubtræning. Vi betaler dit kontingent i klubben og har samtidig frigjort plads på skoleskemaet til din træning.

Video fra Sports – og adventurelinjen

Værdier for Sports – adventurelinjen:

  •     Skole og sport prioriteres højest i nævnte rækkefølge
  •     Samme motivation for fællestime og fællesaktiviteter som til træning
  •     Åbenhed for nye fællesskaber
  •     Udnyt dine muligheder og kend dine begrænsninger (både psykisk og fysisk)
  •     Acceptere forskellige træningskulturer

Fakta om Sports- og adventurelinjen

  1. Du får træning 3 gange om ugen á 1½ time
  2. Du får optimale træningsvilkår
  3. Du har idræt sammen med en masse andre engagerede unge
  4. Du får indblik i mange forskellige idrætsgrene
  5. Kombiner træning i din yndlingssport med et udfordrende år på den alsidige Sports- og adventurelinje.

  1. Vi er fysisk og mentalt klar
  2. Vi lærer noget
  3. Vi gør, hvad vi kan
  4. Vi har det sjovt
  5. Vi fylder i fællesskabets tønde
  6. Vi kommer til at svede
  7. Vi slutter fælles

Kontakt skolen for yderligere information på 86820399.
Del denne side med dine venner Share on FacebookShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedIn